Ved Classens Have er fredet. Derfor skal Slots- og Kulturstyrelsen ansøges om tilladelse til byggearbejder m.v. eller underrettes om mindre ændringer.
Du kan se nærmere herom i Fredningsmanualen, hvor alle godkendte ændringer og særlige forhold grundet fredningen står beskrevet.
I henhold til Ved Classens Haves vedtægter skal alle ændringer i lejlighederne godkendes af Repræsentantskabet. Når Repræsentantskabet har godkendt ansøgning om ændringer, skal beboeren enten underrette eller ansøge Slots- og Kulturstyrelsen.
Ansøge: større arbejder kræver en mere detaljeret ansøgning og sagsbehandling i Slots- og Kulturstyrelsen, før arbejdet kan iværksættes.
Underrette: kræver ikke sagsbehandling, men arbejderne skal dog indberettes med fotos og forklaring. Når underretning er indsendt, modtages en kvittering.
Generelt skal man ikke underrette/ansøge om tilladelse til almindelig vedligeholdelse. Det vil sige arbejder, der ikke ændrer på bygningens farver, overflader, materialer, omfang og indretning, og hvor vedligeholdelsesarbejdet ikke indebærer egentlig udskiftning af materiale.
Det gældende Vedligeholdelsesreglement blev godkendt på Generalforsamlingen 2023.